Åh Malinalli, hvis de kun vidste det! Hvis de kunne se dig den morgen den 15. marts 1519, da Lord of Potonchán gav dig sammen med nitten slaver til den skæggede og svedige udlænding for at forsegle venskabspagten.
Og hun var næppe en pige, nøgen bortset fra renhedsskallen, der hænger i taljen og det løse sorte hår, der dækker skuldrene. Hvis de kendte frygten, følte du, hvor enormt det var at rejse, hvem ved hvor, med de mærkelige mænd med uforståelige tunger, mærkelige tøj, maskiner med ildens mund, tordnende og dyr så enorme, så ukendte, at man troede på det at de fremmede, der kørte på dem, var monstre med to hoveder; kvalen ved at klatre de flydende bakker, at være underlagt disse væseners nåde.
Igen skiftede du hænder, det var din skæbne som slave. Tamañita, dine forældre solgte dig til Pochtec-købmændene, der førte dig til Xicalango, "det sted, hvor sproget skifter", for at blive videresolgt. Du husker ikke længere din første mester; du husker det andet, herren over Potonchán og slavernes herres opmærksomme øje. Du lærte mayasproget og at respektere guderne og tjene dem, du lærte at adlyde. Du var en af de smukkeste, du blev af med at blive tilbudt regneguden og kastet til bunden af den hellige cenote.
Den varme morgen i marts trøstes du af ordene fra chilam, den guddommelige præst: "Du vil være meget vigtig, du vil elske, indtil dit hjerte går i stykker, ay del Itzá Brujo del Agua ...". Det trøster dig at have ledsagere, nysgerrigheden i fjorten eller femten år hjælper dig, fordi ingen kender datoen for din fødsel eller stedet. Ligesom dig ved vi kun, at du voksede op i landene på Mr. Tabs-cob, forkert udtalt af fremmede som Tabasco, på samme måde som de ændrede navnet til byen Centla og kaldte det Santa María de la Victoria for at fejre triumf.
Hvordan var du, Malinalli? Du vises på lærredene fra Tlaxcala, altid klædt i en huipil og med håret nede, altid ved siden af kaptajn Hernando Cortés, men disse malerier, bare tegninger, giver os ikke en klar idé om dine træk. Det er Bernal Díaz del Castillo, en soldat fra Cortés, der får dit portræt til at tale: "hun var flot og påtrængende og udadvendt ... lad os sige, hvordan doña Marina, som en kvinde i landet, hvilken mandig indsats hun havde ... vi så aldrig svaghed i hende, men meget større indsats end en kvindes ...
Fortæl mig, Malinalli, blev du virkelig katolik i den måned, at rejsen varede, indtil du nåede Chalchicoecas kyst, i dag Veracruz? Jerónimo de Aguilar, taget til fange i 1517, da mayaerne besejrede Juan de Grijalva, var den, der oversatte Fray Olmedos ord til mayaerne, og således lod de dig vide, at dine ærede guder var falske, de var dæmoner, og at der kun var en unik gud. men i tre personer. Sandheden er, at det var presserende for spanierne at døbe dig, da han blev udelukket, der sov med en kætter; Derfor hældte de vand på dit hoved og ændrede endda dit navn, fra da af ville du være Marina, og du skulle dække din krop.
Var din første kærlighed Alonso Hernández de Portocarrero, som Cortés gav dig? Kun tre måneder var du hans; Så snart Cortés, efter at have modtaget Motecuhzomas ambassadører, indså, at den eneste, der talte og forstod Nahuatl, var dig, blev han din elsker og satte Juan Pérez de Arteaga som sin ledsager. Portocarrero sejlede mod det spanske kongerige, og du ville aldrig se ham igen.
Elskede du manden Cortés, eller blev du tiltrukket af hans magt? Var du glad for at forlade slaveforholdet og blive det vigtigste sprog, nøglen, der åbnede døren til Tenochtitlan, fordi du ikke kun oversatte ord, men også forklarede erobreren tankegangen, måderne, Totonac, Tlaxcala tro og mexicas?
Du kunne have nøjes med at oversætte, men du gik længere. Der i Tlaxcala rådede du til at skære spionernes hænder af, så de respekterede spanierne, der i Cholula advarede du Hernando om, at de planlagde at dræbe dem. Og i Tenochtitlan forklarede du fatalismen og tvivlen ved Motecuhzoma. Under den triste nat kæmpede du sammen med spanierne. Efter Mexica-imperiets og gudernes fald havde du en søn af Hernando, Martincito, netop da hans kone Catalina Xuárez ankom, som ville dø en måned senere i Coyoacan, måske myrdet. Og du ville rejse igen, i 1524, på Hibueras-ekspeditionen og efterlade dit barn i Tenochtitlan. Under denne ekspedition giftede Hernando dig med Juan Jaramillo nær Orizaba; Fra dette ægteskab blev din datter María født, som år senere ville bekæmpe arven til sin "far", da Jaramillo arvede alt fra nevøerne til sin anden kone, Beatriz de Andrade.
Senere, med bedrag, ville Hernando tage Martin fra dig for at sende ham som en side til den spanske domstol. Åh, Malinalli, fortryder du nogensinde at give Hernando alt? Hvordan døde du, stukket i dit hus på Moneda Street en morgen den 29. januar 1529 ifølge Otilia Meza, der hævder at have set dødsattesten underskrevet af Fray Pedro de Gante, så du ikke ville vidne i mod Hernando i retssagen, der blev truffet? Eller døde du af pesten, som din datter erklærede? Sig mig, forstyrrer det dig, at du er kendt som Malinche, at dit navn er synonymt med had mod hvad der er mexicansk? Hvad betyder det noget, ikke? Få var de år, du måtte leve, meget hvad du opnåede på det tidspunkt. Du levede kærligheder, belejringer, krige; du deltog i begivenhederne i din tid du var mor til miscegenation; du lever stadig i mexicansk hukommelse.
