Octavio Paz sagde, at Moreno Villa var "en digter, maler og kunstkritiker: tre vinger og et enkelt blik af en grøn fugl."
Alfonso Reyes havde allerede skrevet, at vores rejsende indtog "et fremtrædende sted ... sammen med andre, der har vundet statsborgerskab i deres egen ret i Mexicos mentale historie ... Det er ikke muligt at gennemse hans bøger uden at blive fristet til at takke ham med det samme." En del af den spanske vandrende strøm, der efterlod frankoismen og kom til at søge tilflugt i Mexico, især berigende vores nationale kultur, var José Moreno Villa (1887-1955) fra Malaga. Fra en vinproducerende familie med studier som kemiingeniør efterlod han alt det til breve og maleri, skønt plastik var sekundær i forhold til litteratur. Republikansk og antifascistisk, han kom til vores land i 1937 og var lærer ved El Colegio de México. En ægte polygraf, han lavede poesi, drama, kritik og kunsthistorie, journalistik og især essays. De fremhævede hans tegninger og litografier og klassificerede de kunstneriske værker og gamle bøger, der blev holdt i uorden i kældrene i hovedstadsdomen. Hans bog Cornucopia de México samler forskellige værker og blev udgivet i 1940.
Octavio Paz sagde, at Moreno Villa var "en digter, maler og kunstkritiker: tre vinger og et enkelt blik af en grøn fugl." Alfonso Reyes havde allerede skrevet, at vores rejsende indtog "et fremtrædende sted ... sammen med andre, der har vundet statsborgerskab i deres egen ret i Mexicos mentale historie ... Det er ikke muligt at gennemse hans bøger uden at blive fristet til at takke ham med det samme."
I hovedstaden i landet mødte Moreno Villa et af de sødeste og mest sarte udtryk for populære traditioner; ”Vi løb ind i ham. heldig fugl mand. det tredobbelte bur, hvor han havde sine tre trænede fugle, fortjente et foto, fordi dets form, dets farve og dets ornamenter var af en meget skarp mexicansk. Dette bur, malet citrongul, et lille møbel af rokoko, et lille teater med enestående arkitektur, var dækket af sin lille fløjlshimmel ... "
På Sonora-markedet i La Merced i hovedstaden var forfatteren forbløffet over yerberaerne og deres traditionelle medicin: ”En markedskorridor lignede det magiske tempel, dækket fra gulv til loft med det rigeste udvalg af aromatiske og medicinske planter, som man kan drømme plus nogle levende kamæleoner, nogle flagermusvinger og nogle gedhorn ”.
Den rejsende nød meget i en af vores smukkeste byer: ”Hele Guanajuato er en fremkaldelse af det sydlige Spanien. Navnene på gaderne og pladserne, husernes farver og former, fortovet, lyset, rumene, indsnævringen, renligheden, vendingerne, overraskelsen, lugten, urtepotten og den langsomme gang. Folket selv.
Jeg har set den gamle mand, der sidder på en bænk på det tavse torv i Écija, i Ronda, i Toledo. Jeg vil gerne spørge dig om Rosarito, Carmela eller olivenhøsten. Han ryger ikke blond tobak, men sort. Det ser ud til, at han ikke er på gaden, men i gården i sit hus. Mød alle forbipasserende. Han kender endda fuglene, der sidder på det nærliggende træ ”.
I Puebla sammenligner den berømte spanier gunstigt arkitekturen i den by: ”Poblano-flisen har bedre smag end den Sevillianske. Han er ikke sur eller stridende. Til dette træt det ikke ud. Puebla ved også, hvordan man kombinerer denne dekorative genstand på barokke facader med store røde og hvide overflader ... ”.
Og om søde kartofler lærer vi noget: ”Jeg har kendt disse slik siden min fjerne barndom i Malaga. I Malaga kaldes de søde kartoffelpulverruller. De er ikke så lange eller af så mange varianter. Citronsmagen er den eneste, der føjes til den søde kartoffel der. Men dette gør ikke en grundlæggende forskel ... ”.
Moreno Villa rejste mange steder i Mexico, og hans pen stod aldrig stille. Etymologien for denne toponymi er ikke kendt: “Er jeg i Guadalajara? Er det ikke en drøm? Først og fremmest er Guadalajara et arabisk navn og derfor malplaceret. Wad-al-hajarah betyder dal af sten. Intet andet er grunden, hvor den spanske by sidder. Hun kaldes så sådan til noget mere end et indfald til noget iboende og grundlæggende. I stedet sidder denne Guadalajara i Mexico på bløde, flade og rige lande.
Moreno Villa's nysgerrighed havde ingen sociale grænser, som en god intellektuel var han: ”Pulque har sit tempel, pulqueria, noget som mezcal eller tequila ikke har. Pulqueria er værtshuset, der har specialiseret sig i udlevering af pulque, og kun de laveste klasse berusere kommer ind i pulqueriaen. Så viser det sig; et tempel, der gør udvælgelsen bagud ... Når du ankommer til landet advarer de dig om, at du ikke kan lide (den drink) ... Faktum er, at jeg drak det med forsigtighed, og at det ikke virkede så modigt eller så kedeligt. Det smagte snarere som en dejlig sodavand ”.
En af de største overraskelser for udlændinge, der besøger vores land, fremgår af titlen på denne artikel af Moreno Villa: Døden som et uvigtigt element: ”Kranier, som børn spiser, skeletter, der tjener som rekreation og endda begravelsesvogne til fortryllelse af små mennesker. I går vækkede de mig med en såkaldt pan de muerto, så jeg kunne spise morgenmad. Tilbuddet gjorde ærligt talt et dårligt indtryk på mig, og selv efter at have smagt kagen, gjorde jeg oprør mod navnet. De dødes festival findes også i Spanien, men hvad der ikke findes der er rekreation med døden ... På fortove eller fortove er boder af populært fremstillede skeletter, lavet med lidt træ eller vinstokke artikuleret med tråd og besat med lette paljetter og sort ... De makabere dukker danser og støtter dem på en kvindes hår, der ligger skjult fra knæ til knæ ”.
