Født Frances Erskine Inglis og senere gift med Don Angel Calderón de la Barca, blev hun berømt efter at have adopteret efternavnet til sin mand, premierministerens befuldmægtigede i Spanien i Mexico, og efter at have rejst til vores land. Det var i den by, hun giftede sig med Calderón de la Barca.
Født Frances Erskine Inglis og senere gift med Don Angel Calderón de la Barca blev hun berømt efter at have vedtaget efternavnet på sin mand, premierministerens befuldmægtigede i Spanien i Mexico, og efter at have rejst til vores land. Det var i den by, hun giftede sig med Calderón de la Barca.
Hun ankom til Mexico sammen med ham i slutningen af december 1839 og forblev i landet indtil januar 1842. I løbet af den tid opretholdt madame Calderón de la Barca en rigelig korrespondance med sin familie, som hjalp hende med at udgive en bemærkelsesværdig bog, sammensat af fireoghalvtreds breve med titlen Life in Mexico under en opholdsperiode på to år i dette land, som også blev offentliggjort i London med et kort forord af Prescott.
Denne bog indtager en enestående plads på den omfattende liste over bøger, som vi har kaldt "ture" eller "af rejsende i Mexico", og som falder inden for rammerne af bøgerne fra udenlandske forfattere, der dukkede op mellem 1844 og 1860. Den har selvfølgelig titlen , Livet i Mexico under et to-årigt ophold i dette land.
Fortjenesten ved at have været den første til at præsentere Madame Calderón for spansktalende tilhører Don Manuel Romero de Terreros, markisen i San Francisco, han udgav og var ansvarlig for den første spanske oversættelse af Life in Mexico…, lavet af Don Enrique Martínez Sobral, fra Royal Spanish Academy i 1920. Før og efter oversættelsen gav mange mexicanske tænkere, kritikere og personligheder deres mening om hans arbejde på en god eller dårlig måde. For Don Manuel Toussaint syntes bogen for eksempel "den mest detaljerede og suggestive beskrivelse af vores land"; Manuel Payno mener, at hans breve ikke er andet end ”satirer”, og Altamirano, lidenskabelig, skriver at ”Efter (Humboldt) har næsten alle forfattere bagvasket os fra Löwerstern og fru Calderón de la Barca til forfatterne til Maximilians domstol ”.
Noterne om hende er dog få, bortset fra den, der gjorde hende til en bemærkelsesværdig Yucatecan, Justo Sierra O'Reilly, der skriver i sin dagbog under et ophold i Washington, en af de få scener, der er optaget om hende: ”Ved det første besøg fik jeg æren af at besøge Don Angel, han introducerede mig til fru Calderón, hans kone. Madama Calderón var allerede kendt for mig som forfatter, fordi jeg havde læst en bog om Mexico skrevet med nok talent og nåde, selvom nogle af hendes meninger ikke virkede retfærdige. Madama Calderón modtog mig med den høflighed og venlighed, der er karakteristisk for hende og gør hendes sociale behandling behagelig. (...) Deres forbindelse var meget nylig, da Don Angel blev overført til Mexico i hans egenskab af befuldmægtiget minister, og Madama Calderón var i stand til at give nogle tip, der blev uploadet til billedet, som hun foreslog at trække ud fra disse indtryk. Jeg ved ikke, om han har fortrudt visse slag, der blev givet i det maleri af Mexico; hvad jeg kan sige er, at han ikke meget kan lide hentydninger til sin bog og undgår muligheden for at tale om den. Madama Calderón tilhører biskopelig fællesskab; Og skønt hendes mands skøn og forsigtighed aldrig tillod ham at rette den mindste observation på dette, ikke engang da Don Angel gennemgik den bitre trance (hans ord er bogstavelig) ved at ledsage hende søndage til døren til den protestantiske kirke og derefter gå han til katolikken; ikke desto mindre var den gode dame uden tvivl overbevist om de katolske sandheder, for kort før min ankomst til Washington havde hun accepteret romersk samfund. Hr. Calderón de la Barca fortalte mig om denne begivenhed med så oprigtig entusiasme, at den ære hans hjerte og beviste hans sande katolicisme. Madame Calderón taler flydende de vigtigste moderne sprog; han er udsøgt uddannet og var sjælen i det strålende samfund, der mødtes i hans hjem. "
Med hensyn til hans fysik siger ingen et ord, selvom alle roser hans geni, hans intelligens og hans udsøgte uddannelse. Det eneste portræt af hende er det, der er illustreret på denne side, et fotografi taget i fuld modenhed med et ansigt uden tvivl meget skotsk.
