Siden menneskets fremtræden har forskellige begivenheder markeret hvert trin under hans bælte, og hver af disse har givet navn eller skelnet til bestemte historiske perioder. Dette er opfindelsen af trykpressen og opdagelsen af Amerika, der repræsenterede spændende milepæle i den vestlige kulturelle og åndelige historie.
Det er rigtigt, at de hverken var en enkelt mands værker eller blev lavet på en enkelt dag, men foreningen af begge begivenheder gav anledning til en ny illustration, der i væsentlig grad påvirkede udviklingen af den mexicanske kultur. Når erobringen af Tenochtitlan var udført, hvilede missionærerne ikke, før de etablerede den vestlige kultur i det nye Spanien.
De begyndte deres opgave med evangelisering: nogle forsøgte at undervise gennem mnemoniske ressourcer, andre gennem sprog, som de forbandt latinske ord med den hieroglyfiske repræsentation af den nærmeste Nahuatl-lyd. For eksempel: pater til pantli, noster til nuchtli og så videre. På denne måde blev et nyt sprog og en ny tanke introduceret i den oprindelige verden.
Men den kontinuerlige beskæftigelse med evangelisering af de vantro, undervisning og administration af sakramenterne samt oprettelse af et nyt samfund, førte til, at broderne havde brug for indfødte for at hjælpe dem; den indfødte elite blev valgt til at tjene som mellemled mellem erobreren og indianerne og begyndte at blive instrueret til dette formål. Disse grunde førte til oprettelsen af skoler, hvor adelige begyndte at blive uddannet i europæisk kultur, hvilket igen tvang brugen, konsultationen af bøger og dannelsen af biblioteker, der uden tvivl havde inkunabula, det vil sige udarbejdede trykte bøger med mobile tegn, der ligner middelalderlige manuskripter (incunabulum kommer fra det latinske ord incunnabula, hvilket betyder vugge).
Den første skole, der blev grundlagt i New Spain, var San José de los Naturales-skolen i 1527. Her blev udvalgte grupper af indfødte adelsmænd undervist i kristen doktrin, sang, skrivning, forskellige fag og latin, men ikke den klassiske men liturgisk for at hjælpe med religiøse tjenester. og sidstnævnte gjorde det muligt at finde i deres biblioteker inkunabler relateret til emner som prædikener, bøger til lære, til forberedelse af masse og salmebøger.
De fremragende opnåede resultater gav plads til fremkomsten af Colegio de Santa Cruz de Tlatelolco, der åbnede sine døre i 1536, og hvis læseplan omfattede latin, retorik, filosofi, medicin og teologi. I denne etablering blev inkunablen også brugt, fordi de gennem deres revision og den omhyggelige analyse, som de latinistiske indianere lavede af dem, som de ofte kaldes, støttede broderne i skrivningen af grammatikker, ordbøger og prædikener på indfødte sprog efter den samme struktur af inkunablen. En sådan lighed kan ses i grammatikerne eller i Libellus de medicinalius indiarum herbis, skrevet i Nahuatl af Martín de la Cruz og oversat til latin af Badiano, som følger det samme planbeskrivelsesskema som Messues Opera medicinalia (1479), som det kan bekræftes med, at inkunablen var broen, de New Hispanics rejste for at få direkte adgang til den gamle verdens kultur.
De oprindelige folks fremskridt inden for de forskellige fag, der blev undervist, var fortsat forbløffende. Denne kendsgerning fremskyndede åbningen af Real y Pontilicia University of Mexico (1533) som en reel nødvendighed; og samtidig symboliserede det implantationen af det europæiske samfund og stabiliseringen af dets kultur, da fakulteterne for kunst, lov, medicin og teologi fungerede i det nye studierum. Trykkeriet var allerede ankommet til New Spain (1539), og cirkulationen af bogen begyndte at stige, men inkunablen blev stadig hørt i de forskellige discipliner, da den intellektuelle tradition og renæssancens innovationer, der findes i dem, gjorde dem til væsentlige kilder til forespørgsel. For at forstå det er det nok at se, hvad der blev undersøgt i hvert fakultet; For eksempel inden for kunsten, hvor der blandt andet blev undervist i grammatik og retorik - som blev undervist for at give de nødvendige instrumenter til forkyndelse - var baseret på bønner fra Cicero, Institutterne for Quintilian , Kristne talere og Donato's forskrifter. Disse tekster blev brugt til både det latinske og græske sprog såvel som teologiske og hellige skrifter; Derfor findes Urbanos institutioner for græsk grammatik (1497), Vallas afhandling om ortografi (1497), græsk grammatik (1497), Tortelius's grammatiske kommentarer til græsk stavemåde og diksier (1484) i inkunabula-udgaver. , De grammatiske elementer i Peroto (1480) og egenskaberne af ordene fra maj redigeret i 1485.
Med hensyn til retorik er der foruden værkerne fra Cicero (1495) og Quintilian (1498) blandt kristne talere også de fra Saint Augustine (1495), de fra Saint John Chrysostom (1495) og de fra Saint Jerome. (1483 og 1496) samt trænings- eller øvelsesbøger, blandt hvilke: Deklamationen enten for en filosof eller en læge fra Beroaldo (149 /), Bønner, breve og digte til en rosende tale af Pedro de Cara (1495), Macinelo's værker, der indeholder digte af blomster, figurer og poesi, kommentarer til retorikken fra Cicero og Quintilian og til Donatos grammatik (1498). Der er også ordforråd og ordbøger som La peregrina af Bonifacio García (1498). Etymologierne i San Isidoro de Sevilla (1483) og Det græske leksikon af Suidas fra år 1499.
NOVOHISPANAS ARBEJDER I UNDERSKRIDELSE AF DE ULIGE
Men inkunablen fungerede ikke kun som en konsultation, men tillod også produktion af nye spanske værker såsom litterære konkurrencer, der var fulde af latinske og kristne modeller; de formelle taler holdt ved festlighederne og højtidelige funktioner, der blev holdt i skoleåret o Afhandlingen om kristen retorik af Diego de Valadés, hvis mål ikke var teoretisk, men praktisk: at uddanne talere, ”men kristne, så de var Guds stemmer, instrumenter for godhed og forkyndere af Kristus ”, som blandt andet Saint Augustine og Saint John Chrysostoms værker blev brugt til. Valadés 'arbejde var således en del af den kristne tale i New Spain, som ændredes i 1572 med ankomsten af jesuitterne. Disse med deres nye metode, Ratio studiorum, deres kombination af memorisering og øvelser, opnået gennem læring og efterligning af forfatterne, ekspertstuderende i retorik. Læringen dækkede prosa og poesi, emner hvor en detaljeret teori om genrer blev inkluderet, understøttet af klassiske forfattere som Virgilio, Cátulo (1493), Seneca (1471, 1492, 1494), Sidonio de Apolinar (1498), Juvenal (1474) og Marcial (1495), som i lang tid har påvirket prosaen og poesien i det nye Spanien. Sådan ses det i Sor Juana Inés de la Cruz i hendes berømte vers: Dumme mænd, der beskylder / kvinden uden grund / uden at se, at du er anledningen / af det samme, som du bebrejder.
Til hvad Ovid allerede havde skrevet i denne couplet: Du, vrede mand, kald mig en utroskab / glem at du er årsagen til denne forbrydelse!
På samme måde er epigram VIII, 24 af Marcial: Hvem bygger hellige statuer af guld eller marmor / skaber ikke guder; (men) den der tigger (dem).
Til det, som Sor Juana Inés siger i sin sonet fra 1690 om smukke kvinder: ... fordi du synes det, snarere end at være smukt / det er en gud at blive spurgt.
Andre citater fra forskellige forfattere kunne vælges. Dette berettiger dog yderligere arbejde, da kulturen i det nye Spanien ikke kun brugte indholdet af inkunabulaen i grammatik, retorik eller poesi, men også inden for andre områder som videnskab, filosofi og historie. For at demonstrere dette ville det være nok at citere Carlos de Sigüenza y Góngora, ejer af et af de vigtigste biblioteker i New Spain, hvor der også var inkunabler, der har hans underskrift og flere marginale kommentarer, som hjalp og stærkt påvirkede hans job. Læsninger som den på Arquitectura de Vitruvio (1497) er mærkbare, når han designer og forklarer triumfbuen, der blev rejst i 1680 for at byde den nye vicekonge velkommen, Marquis de la Laguna, og som Brading beskrev ”som en storslået træstruktur, der måler 30 meter høj og 17 bred, så den overholdt de arkitektoniske regler ". Ligeledes er det kendt, at denne bue var overbelastet med statuer og inskriptioner, som regel fulde af symbolik udtrykt med sætninger og emblemer. I sidstnævnte var det almindeligt at bruge den symbolske doktrin inspireret af klassiske værker (græske og romerske), egyptiske monumenter og hieroglyffer samt hermeneutikken, der muligvis lærte af Corpus hermeticum (1493) og Kirchers værker, som også dominerede i hans teater for politiske dyder. Sådanne påvirkninger dukkede op, når man beskriver tilhørigheden af mexicansk afgudsdyrkelse med egypteren og den bemærkelsesværdige lighed mellem deres templer, pyramider, tøj og kalendere, hvormed han forsøgte at give den mexicanske fortid et meget moderigtigt egyptisk fundament i sin tid.
På den anden side skal det bemærkes, at Sigüenza som rådgiver for greven af Gálvez blev indkaldt til paladset for at løse oversvømmelserne i byen, hvilket helt sikkert tvang ham til at læse eller revidere bogen Om akvædukterne i Frontonius (1497). Sigüenza var også en polygraf interesseret både i himmelens bevægelser og i fortidens begivenheder, og han reflekterede sin viden i sin Libra astronomica et philosophica, hvor han demonstrerede sin mestring om emnet, hvilket han lærte takket være teksten Ancient astronomy forfattere fra 1499 at han citerer gentagne gange.
Endelig vil vi tale om et område eller fakultet, hvor det naturligvis skulle ty til inkunablen for at skabe et fundament. Dette er loven, der er tæt forbundet med filosofi og teologi.
Det vides, at både lov og lov Corpus iuris civilis af Justinian og Corpus iuris canonici blev undersøgt, da der i New Spain ikke var nogen egne love, men de, der styrede Spanien, måtte vedtages. Denne juridiske gennemførelse resulterede i en række fejlagtige fortolkninger i dens anvendelse; For at demonstrere dette vil det være nok at tale kort om slaveri, for nogle er det tilladt, fordi der allerede var spanier i Amerika før spaniernes ankomst. Sådan var forståelsen af lovene, at oprindelige folk også kunne betragtes som krigsfanger og derved miste deres rettigheder. og et citat fra bogen Corpus iuris civil i denne henseende siger: "og af denne grund kunne de kaldes slaver, fordi kejserne beordrer salg af fanger, derfor (mestrene) har tendens til at beholde dem og ikke dræbe dem." Juan de Zumárraga afviste en sådan fortolkning, at den ikke kunne antages, da ”der hverken var lov eller fornuft - ... hvorved (disse) kunne blive slaver eller (i) kristendommen ... (som) de var tyranniske (de gik) imod naturlov og om Kristus, der siger: "ved naturlig ret fødes alle mennesker fri fra begyndelsen."
Alle disse vanskeligheder gjorde det nødvendigt at gennemgå de spanske love og skabe deres egen til det nye Spanien, deraf fremkomsten af De Indiarum iure de Solórzano og Pereira og Cedulario de Puga eller lovene i Indien. De nye tilgange til love var baseret på Habeas iuris civilis og canonici samt en lang række kommentarer, der blev brugt af lærde og studerende såsom Kommentarer til Habeas iuris canonici af Ubaldo (1495), Councils of Juan and Gaspar Calderino (1491) Afhandling om medgift og sammensætning af medgift og privilegier (1491) eller Om Plataea-rente (1492).
Af det, vi hidtil har set, kan vi konkludere, at inkunablen var de litterære kilder, der blev brugt både til evangelisering og til den intellektuelle og sociale udvikling i New Spain. Det er derfor muligt at bekræfte, at deres betydning ikke kun ligger i, at de er de første trykte bøger i verden, men også fordi de er oprindelsen til vores vestlige kultur. Af denne grund bør vi være stolte af at være det land, der har den største samling af dette materiale i hele Latinamerika, for uden bøger kan der ikke være nogen historie, litteratur eller nogen videnskab.
Kilde: Mexico i tid nr. 29. marts-april 1999
